Demokrati, uddannelse og business2008 var et travlt første år for foreningen og meget tid gik med at starte op og opbygge organisationen i både Danmark og Uganda. I 2009 brugte vi meget tid på at træne vores ugandiske frivillige og ansatte, og eksempelvis coache dem i at skrive projektbeskrivelser og rapporter. Vi fik også støtte fra Erik Thunes Legat, så vi i 2011 kunne starte 4 børnehaver med 12 ansatte.
I Uganda har vi oprettet et kontor og samlet et verdenskort, en globus, en dvd-afspiller og ikke mindst støttet med penge til en computer. -Vi støttede i 2008 arbejdet med at få mikrolån til Norduganda og vi støttede en konference om uddannelse og iværksætteri for unge i byen Arua.
Som det største projekt i 2008 finansierede vi et projekt hvor over 500 unge ugandere på 6 skoler i løbet af hele året diskuterede korruption og lavede essays, sange, digte og skuespil om det. Budget: ca. 10.000 kroner.
Herhjemme i Danmark har vi fået bygget en hjemmeside, og skabt en organisation, der ved indgangen til 2011 havde 54 medlemmer. Vi er registreret som forening og udover oplysningsaktiviteter arbejder vi på at sende en container med brugte ting til Uganda. Vi har også tidligere samlet materialer som kort og Tshirts fra MS, videoer og skriftligt materiale, som vi har taget med til Uganda under vores besøg.
Weniruda Danmark støtter i 2011 flere projekter i Uganda på flere niveauer.
Integrity Clubs – fokus på de ungeWenirudas første og indtil vi startede børnehaverne største projekt. Unge fra mindst 6 skoler mødes efter skoletid og diskuterer relevante emner. Og vi arrangerer konkurrencer mellem skolerne på digte, sange, skuespil og essays om korruption. Et panel af dommere fra Weniruda og lokalsamfundet kårer vinderne.
Rural KindergardensEt projekt, der sætter fokus på de fattigste børn i landsbyerne uden for Arua (eller potentielt hele West Nile). Fokusgruppen er de 3-6 årige, der ofte står svagt, hvis de overhovedet kommer i skole.
Frafald er et meget stort problem i Uganda, især for børn fra de fattigste familier på landet. Ifølge lokale kilder kan disse familier have en indkomst på bare 30-45 kroner om måneden.
MonitoringI samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirkes afdeling i Uganda (som nu hedder Action Aid) er Weniruda med i et projekt, der handler om at overvåge korruption og rapportere mistænkelige sager.
Legater til uddannelse - Green Mango
|