Nyt fra Weniruda
26.09.11
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Alle medlemmer af Weniruda Danmark indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling søndag den 2. oktober 2011 klokken 19.00 på Bøgelunden 39, 2635 Ishøj.
Dagsordenen /baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling er at bestyrelsen på et bestyrelsesmøde den 22. september opdagede en procedurefejl i forbindelse med afholdelsen af den ordinære generalforsamling i februar. Regnskabet for 2010 blev aflagt og godkendt af forsamlingen, men det fremgår desværre ikke af referatet, at der blev udpeget to revisorer og en revisorsuppleant. Derfor indkalder vi nu dette ekstraordinære møde, så der kan vælges to revisorer og en revisorsuppleant, der kan godkende foreningens regnskab for 2010.
Bestyrelsen beklager denne procedurefejl. Ring eller skriv, hvis du vil vide mere.
01.03.11
Tak for god ro og orden på ekstraordinær generalforsamling
Som vedtaget på Weniruda Danmarks generalforsamling den 10. februar, blev der mandag den 28. februar klokken 19.00 afholdt ekstraordinær generalforsamling.
Dagsordenen /baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling er bestyrelsens forslag om ændringer i vedtægterne, som kræver en ekstraordinær generalforsamling. Der er tale om en række mindre ændringer blandt andet grundet foreningens formelle flytning. Ændringerne blev enstemmigt vedtaget.
Ring eller skriv, hvis du vil vide mere.
22.02.11
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Som vedtaget på Weniruda Danmarks generalforsamling den 10. februar, indkaldes alle medlemmer hermed til ekstraordinær generalforsamling mandag den 28. februar klokken 19.00 på Bøgelunden 39, 2635 Ishøj.
Dagsordenen /baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling er bestyrelsens forslag om ændringer i vedtægterne, som kræver en ekstraordinær generalforsamling. Der er tale om en række mindre ændringer blandt andet grundet foreningens formelle flytning. Formanden er flyttet ud af Københavns Kommune, og derfor har foreningen nu adresse c/o hos næstformand Rune Jacobsen, Ryesgade 25B, 2. tv. 2200 Nørrebro.
Derudover er der på dagsordenen også besættelse af en vacant post i bestyrelsen. Ring eller skriv, hvis du vil vide mere.
20.02.11
Tak for god ro og orden
Der blev afholdt generalforsamling i Weniruda Danmark torsdag den 10. februar, hvor årets gang i 2010 og planen for 2011 blev gennemgået, og regnskabet blev gennemgået. Vi skriver mere inden længe, hvis du har kommentarer eller spørgsmål kan du som altid tage fat i bestyrelsen.
09.01.11
Nyt nyhedsbrev på gaden se det her
Wenirudas nyhedsbrev for november 2010- januar 2011: se det her
09.09.10
Learningcenter startet i arua
Weniruda Uganda har startet et undervisningscenter i deres egne kontorlokaler. Vi har gennem længere tid diskuteret muligheden for at lancere et sådant projekt med dem, med computertræning på en større scala, men nu har de frivillige i Arua taget initiativet til selv at starte det op i det små.
Fire skoleelever fra nærliggende skoler mødes i Wenirudas lokaler hver dag fra kl. 17 til kl. 19, og modtager undervisning i computerbrug. Undervisningen foretages af Juliet, en nystartet frivillig i organisationen. Eleverne bruger computere som er doneret af medlemmer og venner af Weniruda i både Danmark og USA. Stort set ingen almindelige skoleelever i offentlige skoler har adgang til computere, så denne undervisning giver dem en unik chance for at tilegne sig nyttige kundskaber.
Vi er i Weniruda Danmark rigtig glade for at se Weniruda Uganda tage initiativ til sådan et godt og nødvendigt projekt, og håber at kunne hjælpe projektet til at vokse inden for den nærmeste fremtid.
02.09.10
Motorcykel på vej
I foråret samlede vi ind til en motorcykel, der skal lette arbejdet på vores projekter i landområderne.
Vi bad om 8.073 kroner -svarende til 3 millioner ugandiske shilling, og i løbet af tre måneder fik vi det samlet ind stort tak til alle for støtten! Vi glæder os til at vise billeder af Weniruda-holdet på tur. Læs mere
20.08.10
Nyhedsbrev for august
Se Wenirudas nyhedsbrev for august her
17.08.10
2015-kampagnen er i gang: Mange tror, at hjælpen ikke hjælper, men der er store fremskridt at glæde sig over!
Der er stadig lang vej til den ekstreme fattigdom er udryddet i verden, men der er markante fremskridt blandt FN's 8 mål for år 2015.
En ny undersøgelse har vist, at mange danskere tror, at hjælpen ikke hjælper. Derfor lancerer FN, Udenrigsministeriet - og blandt andre Weniruda en kampagne, der skal fortælle om fremgangen baseret på de seneste data fra FN.
I Weniruda mener vi, at man skal stille høje krav til hjælpeprojekter og partnere. Men historier om korruption må ikke blive en undskyldning for ikke at gøre noget!
Læs mere her 
04.07.10
Vi samler stadig ting og sager... -men holder ellers ferie
Vi hører gerne fra dig, hvis du vil vide mere om os, hvis du vil støtte os eller har ting, du vil give til vores loppemarked. bestyrelsen@weniruda.org / 61340911
Men ellers holder vi ferie og dele af vores aktivkommite (læs hårdt arbejdende bestyrelsesmedlemmer) er på barselsorlov.
Derfor vil der ikke være nyhedsbreve eller aktivitet her på siden før medio august. Tak for hjælpen og god sommer!
10.06.10
Vi samler stadig ting og sager... -og gør det hele sommeren
Vi samler sammen til loppemarked hele sommeren. Elektronik, børneting, bøger, køkkenting eller alt muligt andet - SMID det IKKE ud!
Saml en pose eller kasse, så kan vi hente det-også mindre mængder. Overskuddet vil blive brugt direkte til vores arbejde i Uganda.
02.05.10
Vi er klar til at slå en god handel af...
Vi arbejder løbende på at skaffe penge til arbejdet i Uganda, og har besluttet at teste om loppemarkeder er vejen frem.
I første omgang bliver det i Københavns-området, såvis du kender et loppemarked - eller har ting, du vil donere, hører vi meget gerne om det: bestyrelsen@weniruda.org
Obs! Vi sælger ikke ting, vi har fået til containeren, med mindre det er aftalt specifikt.
21.04.10
Tak fra Uganda!
Vi har modtaget følgende mail fra Philiam, der er Weniruda Ugandas projektleder på vores fire nye børnehaver:
Hello our Good Danes! Its so beautiful, i visited the website and saw the pictures and the reports only that i couldn't understand Danish but nevertheless we appreciate all your efforts and support.
We are going to send more pictures soon - especially for the delivery of instructional and playing materials and food items to the schools and the one for training of teachers that we had yesterday.
We are also looking forward to sending the full report as soon as possible. Thank you for everything.
Kind regards Philiam
(Du kan selv se billederne ved at læse videre herunder.)
19.04.10
Video fra Uganda!
Vi arbejder hele tiden med at forbedre og udbygge vores hjemmeside. Vi har senest tilføjet et par videoer fra byen Arua og en af vores integritetsklubber.
Du kan tage en tur med cykeltaxa her ... og se lidt af elevernes eget skuespil om korruption her.
09.04.10
Carlsberg hjælper Weniruda
Tak til Carlsberg, der har givet os lov til at stille en container op på det gamle bryggeri-areal i Valby. Vi arbejder på at få containeren op inden for en måneds tid, så vi kan få den fyldt op med gode ting. Du kan hjælpe! Læs mere her
30.03.10
Vi har nu 17 ansatte i Uganda 
Med åbningen af de fire nye børnehaver i det nordlige Uganda har vi fået 12 nye ansatte.
I alt er der ansat 8 lærere/pædagoger og fire kokke/madmødre til de fire børnehaver, men der er også lokale frivillige, og det er muligt, at flere bliver ansat, hvis den beskedne forældrebetaling gør det muligt.
I forvejen er vi med til at aflønne de fem deltidsansatte på kontoret i byen Arua, og dermed har Weniruda altså nu 17 ansatte, hvoraf de 12 nye er direkte lønnet af Weniruda Danmark.
Arbejdsløsheden er meget høj i West Nile-området og mange er ekstremt fattige. Det at have et job giver stolthed. Nogle af vores ansatte har børn, og andre forsørger deres aids-ramte søskendes børn. Vi er i Weniruda rigtig glade for at kunne give vores ansatte muligheden for selv at tjene til maden.

30.03.10
Børnehaverne er i gang!
Siden december har vores folk i Uganda knoklet for at planlægge, koordinere og få det hele klar. Nu er Wenirudas fire nye børnehaver i gang!
I alt 155 børn er foreløbig tilmeldt vores fire børnehaver, hvor 8 pædagoger og 4 madmødre er ansat til at passe børnene sammen med nogle frivillige fra de fire lokalområder, der selv stiller lokaler til rådighed.
Budgettet er på 53.108 kroner, og det dækker udgifterne til de 12 ansatte, mad til børnene, transport-omkostninger, efteruddannelse, legetøj og løn til en Weniruda-ansat for at planlægge, udføre, dokumentere, monitorere og kommunikere projektet.
Målgruppen er de 3-6-årige og meningen er at børn fra de fattige landområder skal rustes bedre til at klare sig i de overfyldte offentlige skoler, hvor lærerne ofte ikke har mulighed for at hjælpe de svageste elever.
I løbet af sommeren evaluerer vi projektet og håbet er, at vi kan få støtte til at fortsætte samtidig med, at lokalområderne selv kan betale en større del af børnehaverne. Se billeder fra børnehaverne her
Læs meget mere om projektet her
28.03.10 
Det kører for Kampagnen: Vi har næsten en halv motorcykel
Målet er at samle 8.073 kroner - 3 millioner ugandiske schilling ind til en motorcykel inden sommer, og kampagnen er kommet godt fra start.
I løbet af kampagnens første to uger har vi fået knap 3.000 kroner fra en lille håndfuld medlemmer - Tak for det! Vi fortsætter indsamlingen, vil du også støtte, så klik her.
Hvorfor en motorcykel? Læs herunder.
15.03.10
Kampagne: Weniruda samler ind til en motorcykel
Mange af vores projekter ligger på landet op til 40 kilometer fra byen Arua. Der er hverken bus eller metro, så vores projektledere må ofte tage en motorcykeltaxa og det er dyrt.
Derfor samler vi lige nu ind til at købe en motorcykel. Det koster 3 millioner schilling eller 8.073 kroner. Læs mere her
23.03.10
Tak for god ro og orden!
Bestyrelsen blev genvalgt og regnskabet godkendt på foreningens generalforsamling.
Du kan få referat eller formandens beretning hos bestyrelsen eller læse mere i næste nyhedsbrev. Vi takker alle medlemmer der er med til at gøre en forskel i Afrika!
14.03.10
Dagsorden til ordinær generalforsamling
Weniruda Danmark afholder ordinær generalforsamling den 22. marts 2010 klokken 19.00 hos bestyrelsesmedlem Rune Felthaus Jacobsen, Ryesgade 25 B, Nørrebro.
Ordinær generalforsamling WENIRUDA DANMARK
Mandag den 22. marts klokken 19.00, 2010
Dagsorden
Valg af dirigent og referent
Velkomst ved formand Rasmus Lindharth
Formandens beretning
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Fremlæggelse af regnskab ved kasserer Karl Johan Heidemann Eriksen og Rasmus Lindharth
Opdatering - DK, USA, Uganda. Mål for 2010/11, Indsamling - til motorcykel, Rejse i 2011. Ideer til fundraising.
Forslag
-
Eventuelt
Alle er velkomne! Har du ikke mulighed for at være med, kan du følge med her på hjemmesiden. Årsberetningen vil blive sendt ud, og senere på foråret vil vi lave et informationsmøde.
Har du ideer eller spørgsmål, kan du skrive til
bestyrelsen@weniruda.org
08.03.10
Nyt nyhedsbrev på gaden
Weniruda har sendt et nyt nyhedsbrev ud, du kan se NYHEDSBREVET HER.
02.03.10
Weniruda indkalder til ordinær generalforsamling
Weniruda Danmark afholder ordinær generalforsamling den 22. marts 2010 klokken 19.00 hos bestyrelsesmedlem Rune Felthaus Jacobsen, Ryesgade 25 B, Nørrebro.
Alle er velkomne! Har du ikke mulighed for at være med, kan du følge med her på hjemmesiden. Årsberetningen vil blive sendt ud, og senere på foråret vil vi lave et informationsmøde.
Har du ideer eller spørgsmål, kan du skrive til
bestyrelsen@weniruda.org
01.03.10
Weniruda på vej med Højskole-rejse
Som du kan læse mere om herunder har, Weniruda Danmark indledt et lovende samarbejde med Nordfyns Folkehøjskole.
Vi arbejder lige nu på at udvikle et højskole-forløb, der indebærer et 3-5-dages kursus på højskolen og ca. 14-dages rejse i Kenya og Uganda.
På tegnebrættet er blandt andet et besøg hos Karen Blixen, safari og mulighed for besøg og frivilligt arbejde på Wenirudas projekter i Arua-området - evt med et smut til grænserne til DR Congo eller Sudan.
Målet er at gennemføre kurset og rejsen i første kvartal 2011.
Vi er tilbage med nyt inden længe. Har du ideer eller spørgsmål, kan du skrive til bestyrelsen@weniruda.org.
27.02.10
Weniruda indleder samarbejde med Højskole
Weniruda Danmark har indledt et lovende samarbejde med Nordfyns Folkehøjskole.
Aftalen betyder, at Weniruda får mulighed for at sende en ugander på 3-måneders demokrati-ophold med start i august. Vi skal dog finde ca. 10.000 kroner, til ophold og billet, så gode ideer og eller støtte modtages gerne!
18.02.10
HJÆLP! Vi mangler bøger på engelsk!
Vi har nu mange ting til containeren, men mangler bøger på engelsk og undervisningsmaterialer generelt.
Det kan være bøger, øvelser, hæfter, kort, globusser, fysik&kemi-udstyr og meget mere. - Kom selv med ideer!. Læs mere herunder
15.02.10
Tak til alle, der samler ind til container!
Vi har nu rigtig mange møbler klar til årets store projekt Container, hvor vi med hjælp fra Danida sender en ladning brugte ting til Uganda.
Vi samler bøger på engelsk, andre undervisningsmaterialer og brugte møbler/ andet kontorudstyr.
Senest har vi fået en masse møbler fra Plejehjemmet Skovvænget I Bjerringbro, så tak til dem, og tak til Anders og andre af vores medlemmer i Skørping, der henter møblerne!
Der bliver også samlet sammen på Fyn og i København, så tak til alle for hjælpen!
i har dog stadig plads til mere, så har du et bidrag - skriv med det samme på bestyrelsen@weniruda.org
Du kan læse mere om projektet her
29.01.10
Wenirudas børnehave-projekt tager form
Der er styr på lokationer og lærere er ved at blive ansat. Weniruda har snart 8 lærere og 4 kokke ansat i Arua! Læs mere om projektet her
17.01.10
Weniruda Uganda får 5000 dollars fra USAID
Vores venner i Uganda har netop modtaget finansiering til et meget spændende projekt der skal gøre noget ved den udbredte korruption.
Projektet har til formål at gøre lokalbefolkningen omkring Arua opmærksom på deres rettigheder til service i den offentlige sektor, samt at stille lokale ledere til regnskab over for deres ansvar over for lokalsamfundet. Ifølge ugandisk lov har alle borgere for eksempel ret til lægehjælp og der er gratis skolegang for alle børn, men korruption er desværre almindeligt mange steder. Det betyder at det ofte sker at folk bliver afkrævet betaling for tjenester som egentlig burde være gratis, eller at penge der er afsat til offentlige udviklingprojekter bliver taget af de mennesker som egentlig er ansvarlige for at forvalte dem.
Med dette projekt vil Weniruda Uganda oplyse lokalbefolkningen om hvilke tjenester de har ret til, og giver dem mulighed for at konfrontere ansvarlige lokale politikere med deres svigt af lokalsamfundet.
Tillykke til Weniruda Uganda med det flotte resultat af deres fundraising-arbejde!
16.01.10
New York-besøg afføder indisk Weniruda-interesse
Hen over nytåret var der Weniruda-møde i New York, da medstifter og formand Sunday Abiria og Rasmus var i byen for at promote Weniruda og fundraise (og holde nytår ;-))
Undervejs mødte vi en række interesserede new yorkere. Blandt andet et par ugandere, der var interesserede iat støtte Weniruda og en inder, der nu overvejer at starte Weniruda India.
Det blev også til et besøg i FN med guidet rundvisning. Næste gang, vi ankommer til bygningen, forventer vi ikke at betale...
19.12.09
Køb en Weniruda-julegave
Her kan du købe en pose sukker, en præmie, en festmiddag eller en solfanger i Uganda. Se det hele her,
03.12.09
Weniruda får sit første legat
Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at Weniruda har fået organisationens første legat. De sidste par måneder er gået med ansøgning, uddybende interviews og sidste uge fik vi at vide, at vi har fået 53.108 kroner fra Thunes Legat til at
starte og drive fire børnehaver i Arua i et år.
Læs mere om projektet her.
19.11.09
Har du plads?
Vi samler igen ind til container-projektet, så har du et tomt kælderrum eller har din fætter et lagerhotel, så giv lyd!
Vi har netop hentet en ny sending møbler hos en virksomhed og er efter positive meldinger fra MS (der administrerer pengene til fragt af containeren) klar til at få dine engelske bøger, hente dit skrivebord eller hjælpe din arbejdsplads af med det brugte inventar.
send en mail til bestyrelsen@weniruda.org
Sådan skrev MS:
"Mange tak for den meget præcise projektbeskrivelse. Der er slet ingen tvivl om at I med dette projekt, vil kunne opnå en bevilling fra Renoverings- og forsendelsespuljen..."
De brugte ting skal bruges i forskellige sammenhænge til undervisning og i kampen mod korruption. Læs mere om Projekt Container her
09.11.09
60 børn i Arua et skridt nærmere en børnehaveplads
Vi har lige nu en konkret ansøgning ude til projektet ”Rural Kindergartens”. Dette nyeste projekt fra Weniruda sigter på at etablere en række børnehaver i Arua-regionen. Planen er, at 60 børn igennem projektets opstartsfase vil få mulighed for en børnehaveplads. Men vi har ambitioner om at børnehaverne skal vokse og at børnehavernes lærere i de kommende år skal blive flere og dygtigere gennem fortsat videreuddannelse.
Baggrunden for projektet skal findes i et stort frafald i skolerne af børn fra landet, der ofte ikke er rustet til skolegangen. I Danmark er sammenhængen mellem børnehaver og skoleparathed i øvrigt blevet belyst i en nyligt offentliggjort rapport fra Socialforskningsinstituttet, der viser, at en børnehaveplads har stor betydning for et barns mulighed, for efterfølgende at gennemføre en skoleuddannelse.
Rapporten belyser, hvordan kvalitetsforskelle i dagpasningstilbud kan påvirke børns kognitive, emotionelle og sociale udvikling. De bliver blandt andet mere intelligente, selvsikre og nysgerrige i forhold til at lære og dermed mere skoleparate og dygtige i skolen.
Et af de helt store mål for Wenirudas arbejde er netop at sikre, at Ugandas unge i langt højere grad får mulighed for at udvikle deres talenter og potentiale, så de får bedre forudsætninger for at deltage i den videre udvikling af deres land.
Udover at bidrage til grundlaget for 60 børn mulighed for at gennemføre en fuld skoleuddannelse vil projektet også i første fase uddanne og ansætte otte lærere. Det er Wenirudas ambition at skabe endnu flere arbejdspladser i projektets efterfølgende opskalering samtidig med at de ansatte lærere løbende videreuddannes og opkvalificeres.
Vi glæder os over at have modtaget et utrolig solidt og flot projekt fra organisationen i Uganda, og håber her på hjemmesiden at kunne annoncere projektets opstart og modtagelse af de søgte midler indenfor ganske kort tid.
Weniruda Danmark vil herefter sætte alle kræfter ind på at forlænge projektet til også at løbe i de kommende år.
Kontakt bestyrelsen, hvis du vil høre mere!
Se projektet vedrørende børnehavers betydning for skoleuddannelse (fra SFI) her http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4681&Action=1&NewsId=2328&PID=9267
06.11.09
Penge til integritetsklubberne
Bestyrelsen besluttede i denne uge at sende 6.000 kroner til kontoret i Arua. Pengene skal fortrinsvis gå til at fortsætte arbejdet i integritetsklubberne, mens vi venter på et svar om mulig støtte fra USAID.
En del af beløbet går derudover til husleje og løn til vores ansatte. Vi har brug for støtte, så gå ind i din netbank, hvis du vil støtte arbejdet!
04.11.09
Integritetsklubber tæt på amerikansk støtte
Repræsentanter for USAID har besøgt kontoret i Arua, og det besøg gik meget positivt, lyder rapporterne.
Sidste år støttede vi som bekendt skabelsen af Integrity Clubs i seks skoler, så vi er meget glade og stolte over, at projektet nu er med helt fremme i kampen om 10.000 dollars.
Vi håber at kunne vende tilbage med gode nyheder i kampen mod korruption snarest!
01.10.09
Ingen computere i containerprojekt 
Planen om at sende en container til Uganda fortsætter, men landets regering har forbudt import af brugt elektronik, og sendingen bliver derfor uden brugte computere.
Det er stadig planen at oprette et computer-træningscenter og planen er at sende borde, stole, reoler, bøger, skoleudstyr, cykler mv.
Ring før du smider noget ud!
10.09.09
Nyt importforbud kan ramme containerprojekt
Netop som vi havde planer om at sende en container med blandt andet brugte computere til Uganda har landets regering forbudt import af brugt elektronik.
Vi undersøger lige nu om vi kan få en undtagelse fra importforbuddet, men gode ideer er velkomne. Skulle det vise sig umuligt at sende computere med containeren vil vi dog næppe afblæse projektet. Der er stadig brug for det meste og vi håber at få løst situationen, så ring før du smider noget ud!
15.08.09
Stor entusiasme om Weniruda i Norge
Sunday Abiria, stifter af Weniruda USA og medstifter i Danmark, og Rasmus Lindharth var i sidste uge i Norge, hvor et oplæg om Weniruda på Red Cross Nordic United World College skabte stor entusiasme.
Vi takker for støtten og de mange gode ideer!
15.08.09
Integrititetsklubber shortlistet i USA
Sidste år støttede vi skabelsen af Integrity Clubs i seks skoler. I klubberne diskuterede de unge korruption og konkurede med andre skoler i skuespil, essays, sang og digte om integritet og korruption.
Nu er projektet med blandt de sidste 10 projekter der konkurrerer om 10.000 dollar. På shortlisten findes flere store kendte ngo'er. Den endelige ansøgningsfrist er den 18. august, vi følger op...
04.07.09
Vi har et godt tilbud til din virksomhed
Skifter din virksomhed computere eller møbler, og bliver det gamle inventar bare smidt ud? Så har vi et godt tilbud!
Vi kan hente dem! -Vi samler ind til at sende en container til Uganda og kan (gen-) bruge det meste.
Weniruda har allerede et samarbejde med en virksomhed, nu udvider vi projektet.
Er du interesseret? kontakt bestyrelsen (bestyrelsen@weniruda.org) eller
læs mere om projekt container her
01.07.09
Nyhedsbrev for juni
Læs nyhedsbrevet her
01.07.09
Hvad skal Weniruda hedde?
En del medlemmer har givet udtryk for at navnet Weniruda er klodset og kan være svært både at huske og forklare. Derfor har vi besluttet at skifte navn. Men til hvad? Bestyrelsen arbejder i øjeblikket med en masse forslag til nye navne til foreningen. Weniruda i Uganda har dog et stærkt brand i lokalområdet, så de beholder formentlig navnet (West Nile Rural Devellopment Agency).
Til gengæld regner vi med at Weniruda USA også skifter til det samme som os. Kriterierne er derfor at navnet ud over at være catchy og nemt at huske, også kan bruges på engelsk/internationalt. Vi har blandt andet fået oversat en række ord fra det lokale sprog lugbara og swahili, men vi modtager meget gerne alle forslag og kommentarer - u kan også sende dine kommentarer i løbet af de næste uger - på bestyrelsen@weniruda.org.
Se listen over oversatte ord
16.06.09
Vi samler også ind til en container
En større virksomhed har været så venlig at donere en masse brugte møbler i forbindelse med en udskiftning af inventaret.
Vi er derfor gået i gang med at samle ind til at sende en container til Uganda.
Ideen er at sende et færdigt business center med møbler, computere, printere og en instruktør, der kan sætte op og undervise i starten. Er der mere plads, fylder vi op med relevant undervisningsmateriale, bøger på engelsk mm.
Danida betaler gennem MS den slags projekter, men der kan være 38,5 m3 i en lille container.
Derfor har vi brug for både plads og en masse hjælp. Du kan melde dig til at sørge for alt fra en brugt bærbar til 20 m3.
Læs mere om projekt container her
01.06.09
Lidt mere strøm
Strømmen har på det seneste været lidt mere stabil i Arua. Det betyder, at vi har udskudt beslutningen om at købe med nogle uger. Der har dog stadig været dage uden strøm og derfor samler vi stadig ind til den klimavenlige strøm.
20.05.09
Vi samler ind til en solfanger
Strømmen er ekstremt ustabil i Arua i år. Derfor samler vi lige nu ind til en solfanger, der kan holde gang icomputerne på kontoret selv når der ikke er benzin til byens generator.
Den lille løsning koster ca. 1.000 dollar (5.400 kroner), den større løsning får til 1.900 dollar.
Bestyrelsen har allerede besluttet at bidrage med 2.000 kroner. Du kan støtte ved at sætte penge ind på vores konto og evt mærke beløbet "SOL".
20.04.09
Vi samler ind til auktion
En lille gruppe aktive medlemmer har meldt sig til at arrangere en auktion - evt. kombineret med et loppemarked.
Vi samler ind fra nu, så hvis du rydder ud i bøgerne, skohylden eller de gamle bærbare så gem de gode ting til os.
Auktionen bliver afholdt i København, men det burde være muligt at lave en afhentning i Nordjylland i løbet af foråret. Skriv til bestyrelsen@weniruda.org hvis du har spørgsmål.
20.04.09
Tak for et godt møde!
Tak for et godt informationsmødet til alle de fremmødte.
Mange gode ideer kom frem - vi lægger et referat op i løbet af et par dage.
17.04.09
Husk mødet på søndag!
Der er altid plads til en til! Jesper er allerede ved at plukke cacaobønnerne og riste kaffen til informationsmødet i Weniruda på søndag.
Han har lovet at bage så stor en kage, at der er rigeligt til flere.
Derfor: Kik ind på søndag, det er ikke nødvendigt at melde sig til. Både medlemmer og andre interesserede er velkomne.
Mødet finder sted søndag den 19. april klokken 14. hos næstformand Jesper Albjerg.
Adressen er Kochsvej 17, 1. tv, 1812 Frederiksberg C
(Mellem Vesterbrogade og Frederiksberg Allé)
På informationsmødet vil vi blandt vise billeder fra Uganda, fortælle om Uganda og selvfølgelig vores arbejde og om vores partnere i USA og Uganda.

14.04.09
Se billeder fra Arua
På informationsmødet på søndag vil vi blandt vise billeder fra Uganda, fortælle om Uganda og selvfølgelig vores arbejde og om vores partnere i USA og Uganda.
Allerede nu kan du dog se nogle af billederne fra Arua her.
11.04.09
I dag er det 30 år siden, Amin blev væltet
I dag er det 30 år siden, at en af Afrikas blodigste diktatorer – Ugandas Idi Amin - blev væltet.
Weniruda sætter i denne uge fokus på Uganda med en række artikler om landet fra Amin til nu.
Læs om flugten fra militserne her
10.04.09
God påske! - Husk infomødet!
Weniruda Danmarks bestyrelse ønsker alle medlemmer, partnere og venner en god påske.
Husk informationsmødet søndag den 19. april klokken 14. hos næstformand Jesper Albjerg.
Vi glæder os til at høre forslag og kommentarer. Det bliver hyggeligt og der er kage :-))
Adressen er Kochsvej 17, 1. tv, 1812 Frederiksberg C
Vi ses!
02.04.09
Nyhed om korruptionsskandale
var aprilsnar
Efter flere henvendelser fra bekymrede bestyrelsesmedlemmer, der frygtede for deres ry og rygte, skal det understreges, at nyheden om korruptionsskandalen i Weniruda var en aprilsnar.
Der er ikke og har ikke været mistanke om fusk i foreningen ;-).
01.04.09
Stor korruptionsskandale
afsløret i Weniruda Danmark
Efter længere tids mistanke om fusk i foreningen Weniruda Danmarks regnskaber, har det nu vist sig, at realiteternes kaotiske tilstande langt overgår frygten.
En gannemgang af bestyrelsens bilag har vist, at flere fremtrædende medlemmer, herunder kassereren og næstformanden helt siden foreningens stiftelse den 31.12 2007 systematisk har snydt både danske medlemmer og afrikanske projekter for tusindvis af kroner.
Særligt et bestyrelsesmøde afholdt på restaurant Noma med vinregning for 7.700 kroner har vakt forargelse i det, foreningens samlede indtægter sidste år lå på omkring 8.000 kroner.
"Vi har knoklet og lagt en jætteindsats i kampen mod korruption og nepotisme, så bestyrelsen fortjener virkelig en god middag også selv om det betyder, at enkelte projekter i Uganda må vente et år eller to. Det er bagateller og jeg kan virkelig ikke se noget galt i det," udtaler foreningens formand.
"Når jeg finder ud af, hvem der har lækket det her, så er han eddermame færdig," tilføjer han.
Bestyrelsen har dog indvilget i at nedsætte en undersøgelseskommission.Kommissionens rapport ventes klar den 1. april 2010.
30.03.09
Nyt om solfangeren
Så har Adebo Ben og resten af Weniruda-folkene i Arua fået en række tilbud på solcelleanlæg.
Strømsituationen er stadig katastrofal for arbejdet på kontoret og Weniruda Danmark har derfor besluttet at støtte købet af en solfanger snarest.
Der mangler endnu nogle detaljer om behov og model, men priserne ligger lige nu mellem 4.000 og 9.000 kroner.
Vi regner med at lave en indsamling i starten af april.
27.03.09
Infomødet er flyttet
Så er datoen endelig fundet. Vi holder informationsmøde søndag den 19. april klokken 14. - Og ikke som tidligere skrevet her på siden den 5. april.
Alle medlemmer og andre interesserede er velkomne.
På programmet er nyt fra projekterne og vores seneste besøg i Uganda, historier fra de varme lande og søndagshygge.
Mødet holdes hos Jesper Albjerg. Adressen er Kochsvej 17, 1. tv, 1812 Frederiksberg C
Vi ses!
02.03.09
Ingen strøm i 14 dage
Under bestyrelsens besøg i Arua var der i længere tid ingen strøm i byen. Uganda har generelt store problemer med elektricitetsforsyningen, men i Arua er situationen værre end gennemsnit fordi hele byen kører på en stor generator, der ofte mangler brændstof.
Før vores besøg, havde der ikke været strøm i byen i 14 dage, og derfor er et af de højeste ønsker fra folkene i kontoret at få en solfanger, der kan holde computeren kørende.
Vi hører meget gerne fra medlemmer, der ved en masse om solceller!

27.02.09
Besøg hos Weniruda i Uganda
I sidste uge var Rune og Rasmus fra bestyrelsen på besøg i Arua, Uganda.
Weniruda-folkene havde arrangeret et tæt program med besøg på skoler og møder med lokale partner-organisationer.
Fem yngre ugandere arbejder for tiden frivilligt i Weniruda-kontoret i Arua - flere nærmest på fuld tid.
Udover at tage ud til skolerne og køre integritetsklubberne, arbejder de på et projekt, hvor de registrerer korruption i samarbejde med MS Uganda, de er på vej med et projekt for at hjælpe de fattigste unge langt ude på landet og de er ved at planlægge årets Green Mango-scholarships til unge, der ikke har råd til videre uddannelse. Derudover driver de kontoret og ordner en masse praktiske ting.
Mere info følger, når bestyrelsen er kommet hjem fra Uganda.
26.01.09
Generalforsamling
Der blev afholdt generalforsamling i foreningen Weniruda Danmark. Det fulde referat kan fås hos bestyrelsen.
11.01.09
Generalforsamling
Der indkaldes til generalforsamling i Weniruda Danmark
Onsdag den 21. januar 2009 klokken 19
Hos næstformand Jesper Albjerg, Kochsvej 17, 1.tv. Frederiksberg.
Alle medlemmer er velkomne. SU gerne inden den 20/1 på bestyrelsen@weniruda.org
11.01.09
Stor konference afholdt med success
Weniruda Uganda har i løbet af december afholdt en række aktiviteter, som udover at sætte fokus på nogle af organisationens kerneområder, også har synliggjort Weniruda i lokalsamfundet. Aktiviteterne var samlet under navnet ECITA (enhed), og forløb over tre dage. Første dag satte fokus på uddannelse og karriere, og anden dag blev en stor antikorruptions-workshop afholdt. Den sidste dag var fyldt med information og aktiviteter der hjalp unge mennesker med at blive bedre til at søge job og uddannelse, og at starte egen virksomhed. Arbejdsløsheden er høj i Uganda, også for veluddannede, og derfor er der brug for folk der kan starte deres egen forretning.
Hovedparten af de mange hundrede deltagere var unge mellem 15 og 20 år. Lokale politikere deltog også, samt repræsentanter fra forretningslivet og lokale banker.
Så snart rapporten fra begivenhederne er færdig, vil den blive lagt ud på denne side.
27.10.08
500 unge har diskuteret korruption
Rapporten fra sommerens store projekt lander snart. Bestyrelsen har smugkigget i den ufærdige rapport, og der er rigtig godt nyt.
I løbet af juni, juli og august har over 500 unge i Arua meldt sig ind i Weniruda. 5 skoler var med i dette års pilotprojekt og hundredevis af unge skrev digte, sange eller var med til at skrive og opføre et skuespil om korruption.
Vi har betalt, men at projektet er gået så godt, skyldes mest den kæmpe indsats fra de frivillige i Uganda.
Det er kanongodt gået af Lilian og de andre!
Læs Boniface Ayibakus digt her
Læs mere om projektet her
26.10.08
Mikrolån lader vente på sig
Der bliver stadig arbejdet på et samarbejde mellem Weniruda i Uganda og den danske udbyder af mikrolån MyC4. Men det går langsomt.
Siden juni har fem pilotprojekter ligget klar hos Weniruda-folkene i Arua. Det var meningen, at projekterne skulle have været udbudt som lån allerede i juni eller juli, men efter en lang række møder er det trukket i langdrag, fortæller Sunday Abiria fra Weniruda USA. Weniruda Danmark undersøger nu, hvad vi kan gøre.
Læs mere her
16.10.08
Hjemmesiden har fået nyt look!
Vi arbejder stadig på hjemmesiden og lægger hele tiden nye sider ud. Send gerne indlæg eller forslag!
25.9.08
Møde i Minneapolis
Lørdag var der møde mellem Weniruda Danmark og foreningen i USA. Rasmus var i USA og mødte Sunday i Minneapolis. Det gav en update på situationen i Arua og arbejdet i USA.
12.7.08
Så kører hjemmesiden!
Efter et hårdt forår er vi på nettet. Arbejdet med siden er lavet af netamatører, så bær over med os. Send gerne ideer og kommentarer til siden.
11.7.08
Det første projekt på vej
I to måneder har vi nu arbejdet på detaljerne i integritets-projektet. Nu er det så småt i gang og bestyrelsen har besluttet at støtte projektet med 6.000 kroner.
Læs mere.
. |
|
Nyt fra Uganda og ulandspolitik
Vi har desværre alt for travlt med vores projekter til at opdatere denne nyhedsside jævnligt.
Følg med på www.u-landsnyt.dk
21.02.11
Flere stemmer end vælgere ved 2000 valgsteder
Der har heldigvis været forholdsvis roligt omkring valget i Uganda, der blav afholdt i fredags. Til gengæld har en valgkommission offentliggjort, at der ved ikke mindre end 2.000 valgsteder er fundet flere stemmesedler, end der er vælgere, der har afgivet stemmer.
Kommissionen har ikke offentliggjort hvem "spøgelsesvælgerne" stemte på, men præsident Yoweri Museveni fik ifølge det officielle valgresultat 68% af stemmerne, mens hans nærmeste rival Kizza Besigye fik 26%.
19.12.10
Wikileaks: Italienere bestikker sig vej til Ugandas olie, Præsidenten frygtede Kenyansk indblanding og meget mere
"Statecraft laid bare", sådan sagde Jon Stewart om de 250.000 lækkede dokumenter fra den amerikanske administration. Også ambassaden i Uganda har leveret cables til Wikileaks, og de byder blandt andet på historier om, hvordan italienske oliefolk fra ENI skaffede sig inflydelse over halvdelen af de ugandiske oliereserver i Lake Albert. Det gjorde de angiveligt ved at smøre de ugandiske officials så effektivt, at de så bort fra tidligere aftaler med andre selskaber.
rapporten navngiver meget højtstående personer i den ugandiske regering.
Der er også historier om, at ugandas præsident frygter at Kenya vil støtte oppositionen, og meget mere..
I dag var der 14 dokumenter på wl, der omtaler Uganda. Politiken har lagt dem ud med søgefunktion, så du kan selv lede der..
17.12.10
FNs chef ser tilbage på 2010: Et godt år for FN og verden
Et stort år for FN. Sådan omtalte , FNs generalsecrær Ban Ki-moon Friday den 17. december 2010 i sin “state of the world”-tale
-a big year for the United Nations, with progress on issues from biodiversity to electoral support in Iraq and Afghanistan, sagde han, men advarede samtidig om alvorlige udfordringer på vej i Sudan Mellemøsten og andre brandpunkter.
09.12.10
Wikileaks: Den amerikanske ambassadør frygter optøjer ved forårets valg
ugandas ry som vestens kæledægge er i fare på grund af præsident Musevenis autokratiske tendenser og den massive korruption i Uganda. Samtidig må tiden vise, om de blodige optøjer i Uganda i September var et forspil til flere blodige opgør i forbindelse med valget, skriver USAs ambassadør ifølge de lækkede dokumenter.
Summary: Under President Museveni’s leadership, Uganda has become a confident and outspoken regional leader through its military role in Somalia (which up to now has preserved the TFG as a moderate alternative to Islamic extremism), its effective campaign against the LRA and its related commitment to rebuild northern Uganda. Yet the President’s autocratic tendencies, as well as Uganda’s pervasive corruption, sharpening ethnic divisions, and explosive population growth have eroding Uganda’s status as an African success story.
Holding a credible and peaceful presidential election in February 2011 could restore Uganda’s image, while failing in that task could lead to domestic political violence and regional instability. It is too early to tell whether the deadly September 10-12 riots in Kampala are the beginning of a massive and open-ended effort for political change in Uganda, or will lead to a more productive internal dialogue and a stronger democracy.
The path of Ugandan politics over the next eighteen months depends largely on the President’s vision and leadership. Your visit will be crucial in conveying US views and policy on Uganda and East Africa, and in raising the President’s awareness about how seriously Western governments will be following the course of democracy in Uganda in the coming months. End Summary.
03.12.10
Uganda: Landminer holder folk i lejre
Oprørsbevægelsen Lord’s Resistance Army (LRA) gjorde tusinder og atter tusinder i det nordlige Uganda til internt fordrevne. De måtte flygte fra hjem og jord, og selvom krigen nu er forbi, er 10.0000 stadig i ”beskyttede landsbyer” for internt fordrevne. De kan ikke vende hjem på grund af landminer, skriver Ulandsnyt.dk.
05.09.10
115.000 får en morgenbolle på fredag -og Toms deler chokolade ud for verdens fattige
Fredag morgen (10.09) fra kl. 7.00 til 9.00 går over 1.700 frivillige og kendte politikere på gaden over hele landet.
De forærer 115.000 danskere et stykke morgenbrød og verdens bedste nyheder ved en stor fælles-event på 72 trafikknudepunkter Danmark rundt -og ved hovedkvarteret i Ballerup deler Toms chokolade ud for de gode nyheder.
For første gang nogensinde er 82 danske udviklingsorganisationer gået sammen med FN og Danida om et projekt, der skal fortælle danskerne om de store fremskridt i verdens fattige lande og sige tak til alle parter for indsatsen hidtil.
Eventet er højdepunktet i kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder”, som Weniruda også er med i - læs mere her/ www.verdensbedstenyheder.dk
02.05.10
En mere retfærdig verden er mulig!
- Sådan lyder Projektrådgivningens nye strategi 2010-13, der blev vedtaget på paraplyorganisationens årsmøde i sidste weekend.
Strategien slår fast, at en mere retfærdig verden er mulig. En verden hvor alle mennesker har værdige levevilkår, valgmuligheder i livet, hvor deres meninger bliver hørt og deres indflydelse er reel. Læs mere her
Projektrådgivningens er en sammenslutning af mindre danske organisationer. Rådgivningens opgave er at styrke og udvikle de danske folkelige foreningers særlige bidrag til udviklingssamarbejdet. Strategien beskriver, hvordan Projektrådgivningen og medlemsforeningerne sammen vil løfte denne opgave.
Wenirudas bestyrelse har besluttet at melde foreningen ind i rådgivningen, så det arbejder vi på for tiden.
28.04.10
Ubegribeligt hykleri omkring klimapenge, mener MS
MS: Regeringen tager klimapenge fra verdens fattigste
Klimaminister Lykke Friis og udviklingsminister Søren Pind lancerer den danske klimapulje på 1,2 mia. kr. taget ud af den eksisterende udviklingsbistand. "Ubegribeligt hykleri", siger MS' generalsekretær Frans Mikael Jansen.
25.04.10
Mindst 55 dræbt i Sydsudan
Mindst 55 mennesker har mistet livet i blodige sammenstød mellem sydsudanske soldater og arabiske nomader fra Darfur-regionen i det vestlige Sudan.
Kampene brød ud i fredags samtidig med, at resultaterne fra det første frie valg i Sudan i 24 år begyndte at tikke ind, skriver Politiken.dk.
14.04.10
Første valg i Sudan i over 20 år forlænget med to dage
Begrebet førstegangsvælger giver en helt anden mening i Sudan. Ved valget var en meget stor del af vælgerskaren ude for at skulle sætte deres første kryds, idet det er over 20 år siden, der sidst har været afholdt valg i det krigshærgede og splittede land.
På grund af forvirring og forsinkelser er valget i Sudan blevet forlænget med to dage. Ifølge MS har forlængelsen dog større symbolsk end praktisk betydning.
I 2011 skal borgerne i Sydsudan ved en folkeafstemning afgøre, om de fortsat vil dele regering med sudaneserne i nord, eller om de vil danne deres egen stat. En afstemning som iagttagere frygter kan udløse nye blodige kampe.
Sydsudan grænser op til West Nile-området i Uganda, hvor Weniruda aerbejder, og vi følger derfor situationen.
Du kan læse mere om situationen hos MS, der følger valget tæt: www.ms.dk.
13.04.10
En halv million børn i DR Congo i fare for fejlernæring
Omkring 530.000 børn under 5 år og mere end en million kvinder er i akut nød og har behov for mad i DR Congo, oplyser landets sundhedsministerium.
Ugandas stærkt usikre naboland er stadig præget af enorme problemer, og samtidig er det farligt for hjælpearbejdere at bevæge sig rundt. Så sent som i fredags blev 8 Røde Kors-ansatte kidnappet af Mai Mai-militsen, da de bevægede sig rundt i Syd Kivu-provinsen i det østligste DR Congo.
Læs mere på BBC under Africa
04.04.10
Fokus på mikrolån i både København og Nairobi
I den kommende uge finder 2 betydningsfulde begivenheder sted indenfor mikrofinans. I Nairobi er der afrikansk mikrokredit-topmøde fra den 7. til den 10. april med over 2.000 delegerede fra 40 lande. Og den 7. april lanceres det nydannede Dansk Forum for Mikro-finans ved en festlighed på CBS (Handelshøjskolen) i København. Læs mere på www.u-landsnyt.dk
31.03.10
Ny bog om Mandela
Onsdag før påske udkom den nye store bog om Nelson Mandela, den amerikanske journalist Richard Stengels "Mandelas lære - Tanker om livet, modet og kærligheden".
Richard Stengel tager os med bag om politikeren Nelson Mandela. Gennem bogens 15 lektioner møder vi lederen og mennesket Mandela, der kan fortælle om viljen til forandring, og om hvordan man når sit mål, uanset hvor umuligt det må synes. Time-redaktør Richard Stengel var også manden bag Mandelas selvbiografi "Vejen til Frihed."
19.03.10
Folkekirkens Nødhjælp: husk de fattige
"Når man kobler sikkerheds- og udenrigspolitik med udviklingspolitik er der stor risiko for at miste fattigdomsorienteringen. For her bliver det terrordagsorden og international politik, der afgør, hvor bistandskronerne skal hen og ikke en vurdering af, hvor fattigdommen er størst".
Sådan siger generalsekretær Henrik Stubkjær i Folkekirkens Nødhjælp til VK-regeringens udspil fredag til en ny overordet strategi for dansk u-landsvirke
- I Folkekirkens Nødhjælp glæder vi os over, at regeringen fortsætter mange af de mærkesager, som dansk bistand i mange år har bygget på. Spørgsmålet er, hvordan strategien udmønter sig i praksis, og her vil vi følge nøje med og holde regeringen fast på fattigdomsorienteringen, anfører Henrik Stubkjær og uddyber:
- Det er fint, at udviklings-strategien prioriterer demokrati og menneskerettigheder. Det er der ikke noget nyt i. Men her må det ikke kun handle om de politiske rettigheder. Det skal også gælde de kulturelle og de sociale rettigheder. Læs hele artiklen på U-landsnyt.dk
19.03.10
Ny strategi for dansk udviklingspolitik
Frihed fra fattigdom - frihed til forandring
Udvikling 2.0, læs udkastet her på UM's hjemmeside .
15.03.10
Afrikanske fisk ender på europæiske borde
Svensk TV: Underernærede flygtninge i okkuperet land må se deres spisefisk blive eksporteret til Norden og solgt som helsebringende fiskeolie
Det marokkansk-besatte Vestsaharas titusinder af underernærede flygtinge må se til, mens næringsrige spisefisk fra områdets rige fiskevande bliver formalet og omdannet til fiskeolie, der eksporteres til Norden og sælges som et indbringende helsekostprodukt.
Samtidig sender Sverige dåser med makrel fra Thailand som bistand til den nødlidende lokalbefolkning, betalt af Sida (det svenske Danida).
Det er konklusionen på en reportage torsdag aften i det svenske TV-program "Uppdrag granskning"
Læs mere på U-landsnyt.dk
15.03.10
Ugandas præsident beder donorlande blande sig uden om demokrati-spørgsmål
Præsident Museveni, som tidligere er blevet kritiseret for at lade demokratiseringen af Uganda gå for langsomt, har for nyligt tiltrukket sig yderligere kritik ved at opfordre donorlande til ikke at binde deres udviklingsbistand op til krav om demokratisering og god regeringsførelse. Museveni hævder at donorlandene bør støtte områder hvor Uganda har brug for udvikling, og udtaler:
"Jeg er allerede ekspert i regeringsførelse. Hvem skulle kunne belære mig om dette?"
Regeringen har, med Museveni i spidsen, hidtil være tilbageholdende med tiltag til at reformere valg-systemet samt andre grundelementer i det demokratiske system.
Oppositonens leder Christopher Kibanzanga opfordrer donor-lande til at fastholde kritikken:
"Donorerne har nøglen; de pressede præsident Museveni til at acceptere et flerparti styre [i 2005], og da de konfronterede ham med Anti-Homoseksualitets loven, skiftede han øjeblikkeligt mening."
En trediedel af Ugandas statsbudget finansieres af donorer. Der skal afholdes præsidentvalg i 2011, og mange frygter at regeringen kan finde på at benytte sig af ufine metoder for at blive ved magten.
Læs mere her
08.03.10
Over 16 millioner til Folkekirkens Nødhjælp
Aldrig har så mange samlet ind for Folkekirkens Nødhjælp, der søndag fik en af sine bedste indsamlinger nogensinde, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
I alt blev det til over 16 millioner kroner til kampen mod sult.
01.03.10
FN-eksperter advarer Uganda mod omstridt lov
To uafhængige FN-eksperter advarede i dag regeringen i Uganda mod at vedtage en omstridt lov, der kan medføre dødsstraf for homoseksualitet. Det skriver U-landsnyt i dag.
-Lovforslaget vil ikke kun kriminalisere homoseksuelle, men også mennesker og orgaanisationer, der arbejder for ligestilling og mod diskrimination, understreger Margaret Sekaggya og Frank La Rue, der er henholdsvis ”Special Rapporteur on the situation of human rights defenders”, og ”Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and expression”.
20.02.10
U-landsnyt afslører ny dansk u-landsstrategi
VK-regeringens udkast til en ny overordnet strategi for dansk u-landsvirke ligger nu klar, og U-landsnyt har valgt at offentliggøre det endnu ikke officielle papir. Læs mere her
20.02.10
Avaaz samler over 400.000 stemmer mod Ugandisk lov
Organisationen Avaaz samler underskrifter mod lovforslaget om at indføre dødsstraf for homoseksuelle i Uganda.
Meningen er ikke blot at lægge pres på Ugandas parlament og præsident Museveni, men også at få donorlandende til at øge presset mod loven. I tirsdags var der 260.000 underskrifter, i dag er der 413.000.
Avaaz betyder "stemme" eller "sang" på mange sprog og er et globalt fællesskab af verdensborgere, som samarbejder for at skabe en mere fredelig og retfærdig verden. Organisationen har 3,5 mio. medlemmer verden over, heriblandt 25.000 danske, oplyser organisationens Facebookside. Du kan læse mere her.
17.02.10
OECD: U-landshjælpen hårdt ramt på stigningstakten - Afrika ventes kun at få halvparten af det lovede beløb i år
Den økonomiske krise kradser i Usa og Europa, og det går nu ud over verdens fattigste, viser en rapport fra OECD. Læs hele nyheden på U-landsnyt.
12.02.10
Massivt våbenkapløb mellem Nord- og Sydsudan
Kenya har i flere år fungeret som transitland for ulovlige våbentransporter til Sydsudan i klar modstrid med den amerikanskstøttede fredsaftale mellem Nord- og Sydsudan. Det konstaterer det uafhængige forskningsprojekt Small Arms Survey i en ny rapport.
Rapporten advarer om, at både Syd- og Nordsudan er i fuld gang med at opruste i forbindelse med de forestående præsident- parlaments- og delstatsvalg, som finder sted i april samt folkeafstemningen om Sydsudans selvstændighed næste år.
- Vi har dokumentation for, at flere skibsladninger med våben og kampvogne er fragtet fra Ukraine til Mombasa i Kenya, og vi ved, at lasten fra mindst to af forsendelserne er blevet fragtet videre gennem Kenya til Sydsudan, siger projektleder i Small Arms Survey, Claire Mc Evoy til Orientering på P1.
Hun fortæller, at både sattelitfotos og øjenvidneskildringer bakker beskyldningerne op.
Folkeafstemning om løsrivelse forude Ifølge Small Arms Survey har Sydsudan blandt andet modtaget raketaffyringsramper, mindst 100 T72-kampvogne, 14,5mm. maskingeværer, antiluftskytskanoner og AKM automatrifler.
Nord- og Sydsudan bekrigede hinanden gennem næsten 20 år i Afrikas længste borgerkrig.
Folkeafstemningen om, hvorvidt Sydsudan skal løsrive sig fuldstændig fra Nordsudan finder sted næste år i januar.
Du kan podcaste Eva Plesner og Flemming Weiss Andersens ca 9 minutter lange indslag på P1s hjemmeside. Sydsudan grænser op til Ugandas West Nile-område, hvor Weniruda opererer.
30.01.10
Bill Gates giver milliarder til vacciner af børn i Afrika Bill og Melinda Gates lovede fredag, at deres fond vil øremærke 10 milliarder dollars til at udvikle vacciner og vaccinere børn i verdens fattigste lande.
Øget vaccination kan ifølge Microsoft-fantasilliardæren redde mere end otte millioner børn frem til 2020, og Gates appelerede derfor til at 10'erne bliver ”vaccinens årti”.
Selv om 10 milliarder dollars (ca. 52 mia. kroner) lyder af meget, er det dog langt fra nok, understregede Gates, der beder andre spytte i kassen.
29.01.10
Præsident Museveni fejrer 24 år i spidsen for Uganda
Tirsdag den 26. januar markerede Ugandas kontroversielle præsident Yoveri Museveni 24 års uafbrudt ledelse af landet.
Museveni kom til magten i 1986 efter seks turbulente og blodige år, der kom efter despoten Idi Amins fald i 1979. Museveni har på bragt stabilitet til landet, og med en placering mellem nabolande som Rwanda, Sudan og DR Congo er Uganda blevet kendt som den fredelige lomme, og Museveni har nydt støtte fra mange vestlige regeringer.
Den langstrakte borgerkrig med børnesoldaterne fra LRA har dog skaffet Museveni modstandere ogde senere års ændringer af forfatningen for at han kan blive siddende på magten, har fået oppositionspolitikere til at råbe op om et skred fra demokrati mod totalitær magt.
Du kan læse mere om præsidenten og hans festdag på the Monitor
16.12.09
Homoseksuelle i Uganda risikerer dødsstraf
Et nyt ugandisk lovforslag lægger op til, at homoseksuelle skal idømmes strengere straffe. Lovforslaget, der forventes at blive gennemført i februar, betyder, at homoseksuelle, der lever med hiv kan idømmes dødsstraf, hvis de er seksuelt aktive. Det skriver Politiken den 14.12..
Homoseksualitet er i forvejen ulovliggjort i Uganda, hvor det blandt andet er strafbart at fremme homoseksualitet ved at skrive en tale om det. I det nye udspil vil straframmen blive udvidet. Familiemedlemmer og venner til bøsser og lesbiske kan nemlig idømmes op til syv års fængsel, hvis ikke de fortæller myndighederne om de pågældendes seksuelle tilbøjeligheder.
Forslaget blev fremlagt i kølvandet på en konference i hovedstaden Kampala, hvor en række fremtrædende amerikanske kristne homo-modstandere deltog. Formålet med konferencen var at hjælpe uganderne med at udrydde homoseksualitet.
19.11.09
MS-partnere bag optrevling af stor korruptionssag i Uganda
Der kom hul på bylden, da borgerne begyndte at tale åbent om svindel med offentlige midler i Masindi Amt. En skandale for mere end 2,8 mio. kr. er ved at blive rullet op, og de første arrestationer har fundet sted. Det skriver MS' udsendte informationsmedarbejder.
En tidlig morgen i september ankom fire betjente til Masindi fra den særlige anti-korruptionsenhed under Ugandas kriminalpoliti.
Masindi Amt ligger i den nordvestlige del af Uganda – lidt syd for West Nile området, men tilpas langt ude på landet til at være et af de steder, hvor kriminalpolitiet sjældent slår sine folder. At de nu var kommet herud, skyldtes et brev skrevet en måned tidligere. Brevet indeholdt en liste med 35 eksempler på grov svindel med amtets midler for mere end 1 mia. shillings, ca. 2,8 mio. kr.
Efter fire dage havde betjentene fundet tilstrækkelige beviser i to af sagerne til at arrestere tre af amtets topfolk; amtsdirektøren foruden økonomidirektøren og den øverste personalechef.
Dialogmøder, teater og lytterprogram i radioen Det var civilsamfundsorganisationen Masindi District NGO Forum, der sendte brevet til kriminalpolitiet. Siden oprettelsen i 2008 har organisationen stået for en række aktiviteter under MS' lokaldemokratiprogram i Uganda. Bl.a. har de startet offentlige dialogmøder, hvor borgere, lokalpolitikere og teknokrater åbent kan diskutere konkrete mangler i amtets serviceydelser, f.eks. hvis en skole mangler lærere, eller en brønd ikke er blevet gravet.
En dramagruppe har rejst amtet tyndt og parodieret og debatteret demokrati, rettigheder og korruption, og 20 frivillige har afholdt ugentlige sessioner om demokrati for borgerne. Og hver lørdag har Masindi NGO Forum stået for radioprogrammet ”Demokratiske rettigheder og forpligtigelser”, hvor lytterne har ringet ind og for åben mikrofon givet deres mening til kende om lokaldemokratiet tilstand.
Arbejdet er nært beslægtet med det, Weniruda arbejder sammen med MS om i West Nile-området - og det hjælper!
10.11.09
Investering i landbrug betaler sig
Ahero i det sydvestlige Kenya, er et af de steder hvor FAOs Initiative on Soaring Food Prices (ISFP) har lanceret en række ét-års projekter der skal øge fødevareproduktionen hos små familielandbrug.
Ved at hjælpe små landmænd med kunstvandingssystemer, gødning og højtydende ris-sorter, har projektet på kort tid ført til at ris-høsten for de fattige småbønder forventes at blive rekordhøj. Sammenlignet med tidligere år, regner mange af de bønder der deltager i projektet med at kunne syv-doble deres indkomst fra salg af afgrøder. Derudover er deres egen fødevaresikkerhed blevet forbedret markant - fra at leve på grænsen af sult, er familierne nu i stand til at producere og købe nok mad til sig selv.
Projekter som dette viser at man ved relativt små investeringer kan forbedre leveforholdene for småbønder ganske markant.
Læs mere her Link: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/06-11-09/n-r-fattige-sm-b-nder-f-r-effektiv-hj-lp-g-r-det-s
08.11.09
336 millioner US dollar til malaria-bekæmpelse i Afrika
Den globale fond til bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria har frigivet 336 millioner amerikanske dollars til kamp mod Malaria.
Pengene går til at købe 50 millioner langtidsholdbare myggenet til Ethiopien, Kenya, Tanzania, Uganda og Nigeria i løbet af de næste måneder. Det skriver AfricaNews Saturday ifølge U-landsnyt.
30.10.09
ADRA får Danida-millioner til arbejdet i nordlige Uganda
"Aktion for Social Forandring" er overskriften på ADRA Danmarks nye og første landeprogramaftale med Danida.
Aftalen indebærer, at Danida bevilger i alt 22 millioner kr. til ADRAs udviklingsarbejde i Uganda over de næste 3 år, skriver U-landsnyt.
Selv om den nye programaftale løber over 3 år, forventes programmet at have et 9-årigt perspektiv og indgå som en del af ADRA Ugandas samlede landeprogram.
Den første 3-årige fase vil blive gennemført i Kotido, Abim og Kaabong distrikterne i Karamoja i det nordlige Uganda. Et område, som på grund af lange tørkeperioder og sparsom nedbør er præget af nomadeliv. Området har også været ramt af en stribe konflikter og betragtes som relativt utilgængeligt og usikkert.
07.10.09
Svineinfluenza rammer kostskoler
Kampala: Undervisningsministeriet i Uganda har forbudt besøg og flere andre aktiviteter på landets kostskoler for at undgå at svineinfluenzaen breder sig blandt eleverne, skriver Daily Monitors netavis.
Mange uddannelsesinstitutioner har oplevet en heftig spredning af sygdommen, og indtil videre er der konstateret 400 smittede på fire forskellige skoler. Myndighedernes nye tiltag betyder, at ingen elever må tage hjem fra deres kostskoler, samtidigt med at alle sports, danse- og musikkonkurrencer mellem skolerne er aflyst. Svineinfluenzaen har været i Uganda siden maj.
14.09.09
122 fængslet for optøjer
122 mennesker er blevet sigtet og varetægtsfængslet for at deltage i sidste uges voldsomme optøjer i Kampala. Det skriver Daily Monitors netavis.
Politiet har anholdt 550 mennesker efter urolighederne, der har kostet op imod 20 personer livet og ført til omfattende ødelæggelser flere steder i Kampala. De 122 sigtede nægtede sig ifølge Daily Monitor skyldige i anklagerne, men dommerne i Buganda road High court valgte alligevel at varetægtsfængsle dem frem til den 23. september.
Urolighederne, som skyldes, at Ugandas regering har blokeret kongen for landets største etniske gruppe Baganda i at besøge Kayunga i den nordøstlige del af landet, skriver MS.dk.
12.08.09
Verden på vej mod 7 milliarder indbyggere
Allerede i 2011 kan vi tage hul på en ny milliard, når vi tæller folk på jorden. Det viser en udregning foretaget af The Population Reference Bureau.
Det globale folketal ventes at passere 7 milliarder i 2011, bare 12 år efter grænsen til 6 milliarder blev passeret i 1999. Næsten hele væksten sker i udviklingslande, og knapt 90 procent af alle verdens unge lever i u-landene. Det stiller enorme krav til mad, sygdomsbekæmpelse og uddannelse i nogle af verdens fattigste lande.
27.04.09
Verdensbanken: Finanskrise
spænder ben for 2015-mål
Finanskrisen spænder ben for 2015-målene, det konkluderer Verdensbanken i en rapport, der blev frigivet i fredags. De fleste af de 8 mål for fremskridt blandt verdens fattigste bliver næppe nået, vurderer bankens rapport, ifølge
U-landsnyt.dk.
"Indeed, new estimates show that more than half of all developing countries could experience a rise in the number of extreme poor in 2009. This proportion is likely to be still higher among low-income countries and countries in Sub-Saharan Africa—two-thirds and three-quarters, respectively". .
Læs mere om rapporten her
Læs Wenirudas side om 2015-målene her
21.04.09
24 personer hakket
og stenet ihjel i Kenya
I nat blev Kenya ramt af voldsomme, blodige sammenstød, da en gruppe lokale borgere gik til kamp mod en kriminel bande.
Mindst 24 mennesker blev stenet og hakket til døde, da lokale indbyggere i den kenyanske by Karatina gik sammen om at fordrive formodede medlemmer af den forbudte Mungiki-bande. Det skriver Ritzaus Bureau.
»I alt 24 personer er døde, men vi ved ikke, hvem der er medlemmer af Mungiki, og hvem der ikke er«, siger en talsmand for det kenyanske politi, Eric Kiraithe.
De voldelige sammenstød begyndte sent i aftes, hvor beboerne, der var organiseret i mindre grupper og bevæbnet med primitive våben, besluttede at slå til mod Mungiki.
Banden er en voldelig mafialignende organisation, der på det seneste har været aktiv i området. Medlemmerne er kendt for at halshugge deres ofre, ligesom de også benytter sig af pengeafpresning, bortførelser og inddrivelse af beskyttelsespenge.
14.04.09
Verdensbanken sender millioner til energi og internet på landet i Uganda
Verdensbanken besluttede i sidste uge at sende 75 millioner dollar til Uganda for at forbedre landets energiforsyning i de landlige egne. Det skriver U-landsnyt.dk.
Med beslutningen starter anden fase af "Energy for Rural Transformation Program (ERT)" i Uganda. Den første fase af ERT blev godkendt i 2001 og blev afsluttet i February, 2009. Læs mere på Verdensbankens hjemmeside
12.04.09
Gennembrud i Ugandas korruptionsbekæmpelse10 års fængsel og en tilbagebetaling på i alt 110 millioner Uganda Shilling, 300.000 DDK.
Det var straffen, da den 51-årige Teddy Cheeye, økonomidirektør for Ugandas hemmelige politi, Internal Security Organisation, den 8. april blev dømt for grov svindel med Global Fund midler, skriver U-landsnyt.dk.
Global Fund er øremærket til forebyggelse og behandling af hiv/aids, tuberkulose og malaria, og i 2003 blev 201 millioner amerikanske dollars bevilget til Uganda til udbetaling over en femårig periode. Men allerede i 2005 blev bevillingen stoppet igen, da den globale fond fik mistanke om, at der fandt storsvindel sted med de på det tidspunkt frigivne 45,4 millioner amerikanske dollar.
Fordi pengene var beregnet til bekæmpelse af dødelige sygdomme vakte den kyniske svindel røre både nationalt og internationalt.
Uganda lå i 2008 som nummer 126 på Transparency Internationals liste over opfattelsen af korruption. Det er gået tilbage. I 2005 var placeringen 105.
Læs mere på U-landsnyt.dk
10.04.09
Granat dræber tre i klasseværelse
Mindst tre børn blev dræbt og 17 andre såret, da en granat onsdag eksploderede i et klasseværelse i Kapchorwa-distriktet i det østlige Uganda.
Ifølge avisen The Monitor legede børnene med granaten som den ene angiveligt havde taget fra sin far, der var deserteret fra jobbet som soldat.
29.03.09
Dansk murstensroman
om Afrika udkommer på onsdag
Første del af den kendte, nu afdøde forfatter Jakob Ejersbos hovedværk, en trilogi på 1.600 sider med udgangspunkt i Afrika, udkommer onsdag den 1. april på Forlaget Gyldendal. I den anledning har rejseboghandelen Tranquebar i København gjort et scoop, skriver U-landsnyt.dk.
Allerede dagen efter - torsdag den 2. april kl. 18.30 - præsenterer Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, Ejersbos
nye roman "Eksil" på Tranquebar. Romanen foregår i Tanzania, hvor den nu afdøde forfatter tilbragte en del af sin barndom.
27.03.09
Færre tyverier og flere lynchinger
Politiet i Uganda har offentliggjort statistikkerne over kriminalitet i 2008.
Der er færre tyverier, men det kan skyldes at flere tyve bliver slået ihjel, skriver The Monitor.
I 2007 fik politiet i Uganda 153.924 anmeldelser, men sidste år faldt tallet til 119.000.
Samtidig steg tallet af mistænkte kriminelle, der blev dræbt af en ophidset folkemængde fra 184 i 2007 til 368 sidste år.
Lynchmob fænomenet er traditionelt udbredt i det østlige Afrika og drabene er ofte blodige.
Rapporten viser, at 2.753 sidste år blev dræbt i Uganda (hvor der bor 32,3 millioner mennesker) mod 1.927 året før.
Til sammenligning har Danmark gennemsnitligt omkring 42 drabssager om året.
20.03.09
Avis: Uganda smidt ud af DR Congo
Den ugandiske hær blev presset ud af DR Congo af Congos præsident Kabila. Det skriver avisen The Monitor.
Hæren havde angiveligt forsøgt endnu en gang at forlænge fristen for tilbagetrækningen til irritation for congoleserne, der sagde nej.
Læs mere på avisen The Monitor
16.03.09
Ugandas hær forlader DR Congo
Den ugandiske hær trækker sig nu ud af nabolandet Congo, det skriver avisen The Monitor.
Siden december har op mod 3.000 ugandiske soldater jagtet oprørshæren Lords Resistance Army i nabolandet, men i løbet af en uge er de hjem igen, skriver avisen.
04.03.09
Per Stig Møller afviser Venstre-ide om at droppe ulandshjælp uden for Afrika
Det er ikke nogen god ide at koncentrere den danske ulandsbistand til landene i Afrika, sådan som Venstre foreslår. Det siger udenrigsminister Per Stig Møller i dag til Jyllands-Posten.
- Vores udenrigspolitiske mål er at være til stede i verden. Ikke kun at være til stede i en del af verden. Udviklingspolitikken og partnerskabslandene tjener til at skabe goodwill omkring Danmark i den verdensdel, hvor vi er, siger Per Stig Møller.
Hjælp de fattigste Venstres udviklingsordfører Karsten Lauritzen fremlagde sine tanker i sidste uge.
- Vi må erkende, at fem millioner danskere ikke kan redde den milliard mennesker, som er i nød rundt omkring i verden. Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvor vi kan hjælpe bedst muligt. Det kan vi i Afrika, sagde Karsten Lauritzen.
Konkret er målet, at Danmark kun har partnerskabslande i Afrika om ti år, skriver Dr.dk.
24.02.09
Ugandas hær dræber LRA-folk i Congo
Tre medlemmer af Lord's Resistance Army (LRA) blev i går dræbt af den ugandiske hær i DR Congo.
Kampene fandt sted ved byen Duru i DR Congo nær grænsen til Sudan, skriver avisen The Daily Monitor.
Ifølge avisen er omkring 30 LRA-oprørere blevet dræbt i år som følge af den ugandiske hærs operation “Lightning Thunder” i DR Congo.
11.01.09
Lord's Resistance Army skaber ravage i DR Congo
Joseph Kony's Lord's Resistance Army (LRA) har gennem flere årtier skabt uroligheder i regionen omkring det nordlige Uganda, hvor de i deres kamp mod regeringshæren har været notoriske for at bruge særdeles ufine metoder. Flere års fredsforhandliger kollapsede i midten af 2008, og LRA har siden da haft trukket sig tilbage til Den Centralafrikanske Republik og det nord-østlige DR Congo, hvor angreb på civilbefolkningen er fortsat. Senest blev en landsby cirka 100 kilometer fra grænsen mellem DR Congo og Uganda angrebet i slutningen af december. Omkring 70 mennesker blev dræbt, og titusindvis af mennesker flygtede ud i bushen hvor mange af dem stadig opholder sig.
Urolighederne har ifølge FN's Flygtningekommissariat drevet op mod 50.000 mennesker på flugt og kostet 500 civile livet siden midten af december, hvor en styrke bestående af soldater fra DR Congo, Sudan og Uganda blev sat ind mod LRA.
Kilde: Ulandsnyt.dk
12.12.08
Uganda vil forbyde kvindelig omskæring
KAMPALA: Ugandas parlament er ved at drøfte et lovforslag, der gør det muligt at dømme personer, der udfører kvindelig omskæring til op til syv års fængsel. Parlamentsmedlemmer kunne i avisen The Daily Monitor Newspaper fortælle, at det skærpede lovforslag formentlig vedtages I marts 2009. Kvinderettighedsforkæmpere og flere parlamentsmedlemmer har i længere tid fordømt den traditionsbundne skamfering, der undertrykker kvinders rettigheder og ofte fører til fysiske komplikationer.
Kilde: The Push Journal

20.10.08
FN og Interpol vil åbne akademi for korruptionsbekæmpelse
FNs agentur for bekæmpelse af kriminalitet og Interpol udtalte mandag at de planlægger at oprette et akademi der kan undervise tjenestemænd verden over hvordan man bremser korruption, som årligt suger ca. en trilliard US dollars ud af den globale økonomi.
Akademiet åbner i efteråret 2009 nær Wien, og skal lære ansatte i regeringer og politistyrker hvordan de foregriber og udrydder den korruption og bestikkelse, som hindrer modernisering og skævvrider offentlig administration og politik i udviklingslande.
Kilde: www.worldbank.org
17.10.08
Den finansielle krise kradser - også i ulandene
Den norske avis Aftenposten skriver 3. oktober: "Verdens fattigste lande står foran et dramatisk kutt (nedskæring) i bistand og investeringer som resultat av den globale bankkrisen. Men de må ikke få lide for de rikestes tabber (fejl)". Denne bøn blev ytret da ministre fra de 79 ACP-landene (EU's samarbejdspartnere i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet) samledes i Accra, Ghana i sidste uge. Læs mere her
6.10.08
16,5 millioner til Røde Kors
På trods af regn, rusk og Jørgen Poulsen lykkedes det i går Røde Kors at samle omkring 16,5 millioner kroner ind ved organisationens årlige landsindsamling. Årets resultat var omkring fire millioner mindre end sidste år.
|