Uganda
Republikken Uganda er en indlandsstat i det østlige Centralafrika. Landet har ingen kyst, og 80 % af Ugandas befolkning er bønder – 90 % af disse lever udelukkende af det de producerer uden anden form for indkomst.
Uganda er et af de lande der modtager mest støtte fra Danmark. Weniruda Danmark starter med at støtte projekter i især det nordvestlige Uganda, hvor vores netværk er stærkest. Men vi vil gerne støtte andre steder.
Den politiske situationI 1950'erne indledtes en vis demokratiseringsproces, og der opstod partier og en kongres. I 1962 blev Apollo Milton Obote den første premierminister i landet, der på dette tidspunkt var blevet delvist uafhængigt af Storbritannien. Men Obote blev upopulær da han på brutal vis forsøgte at opløse de gamle kongeriger. Dette var daværende general, Idi Amin Dada, ikke sen til at udnytte. Mens Obote var ude af landet, overtog Amin i 1971 kontrollen over landet. Dette blev i vide kredse, både i ind- og udlandet hilst velkommen, men Amins omdømme ændrede sig efterfølgende, da han viste sig som en blodig tyran. I april 1979 blev byen Kampala befriet under anførsel af Yoweri Museveni. Men ved det efterfølgende valg blev Obote, og ikke Museveni valgt. Museveni, som anklagede Obote for valgsvindel, indledte en guerillakrig, og overtog magten i 1986. I midten til slutningen af 1990'erne, blev han rost af Vesten som en del af en ny generation af afrikanske ledere, Men Ugandas engagement i borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og andre konflikter i det indre Afrika, såsom borgerkrigen mod Lord's Resistance Army og plyndringen af Congos naturressourcer, førte til kritik fra hans tidligere støtter i Vesten. Efter 25 års pause, genindførtes flerpartisystemet i Uganda med parlaments- og præsidentvalget i november 2006. Årsagen var at regeringen frygtede en genopblusning af 80’ernes sekteriske vold, hvis andre interessegrupper end det ledende parti NRM, ikke fik plads i parlamentet. Ved præsidentvalget i 2006 fik Museveni 59 % af stemmerne, mens Kizza Besigye fik 37 %. Valget var dog langt fra uden kontroverser, og omverden kritiserede en lang række overgreb på oppositionspolitikerne før valget. I dag har oppositionen fået tildelt formandskaberne for 5 af 12 stående udvalg, og det skønnes at arbejdet i parlamentet er i gunstig udvikling, hvilket bl.a. illustreres af, at medlemmer af både regeringspartiet og oppositionen ønsker at styrke parlamentets position over for præsidentembedet. Det nordlige UgandaFra 2003 til 2006 faldt den absolutte fattigdom til 31 % af Ugandas befolkning. Reduktionen er dog koncentreret om den centrale og vestlige del af landet. I det nordlige Uganda lever omkring 70 % af befolkningen fortsat i absolut fattigdom (dvs. under 1 USD om dagen). Årsagen hertil er mange, men primært som følge af den væbnede konflikt mellem Ugandas regeringshær og oprørsgruppen 'Lord’s Resistance Army', som har tæret hårdt på det nordlige Uganda. Situationen er de seneste par år blevet så sikker, at nogle af de i alt 1.4 millioner internt fordrevne er begyndt at vende tilbage til deres landsbyer. Dette giver yderligere udfordringer for infrastrukturen og den offentlige service, herunder især sundhedssystemet.
Tag med på cykeltur i Arua
Korruption og anti-korruptionKorruption dræner Ugandas fattige. Ifølge Transparency Internationals indeks (2008) over opfattet korruption, ligger Uganda som nummer 126 af 180 lande. I den anden ende ligger bl.a. Danmark, New Zealand og Sverige som nogle af de mindst korrupte lande i verden. Ugandas dårlige position er en forværring fra sidste år, da landet lå som nummer 111 ud af 179. Korruptionen er gennemgribende i Uganda og foregår på alle niveauer og i alle samfundslag, men studier viser, at det først og fremmest er de fattigste, dvs. 31 % af Ugandas befolkning på godt 30 millioner mennesker, som rammes af korruptionen. Udannelse- og sundhedssektorerne er de mest korrupte i Uganda, hvilket rammer de fattigste hårdest, da de er dybt afhængige af gratis adgang til undervisning og især læge- og sundhedshjælp. Adgangen til sygehuse og sundhedsklinikker burde være gratis i Uganda, men er det kun på papiret. Langt størstedelen af medicinen forsvinder desuden i det offentlige system, for at ende på det sorte marked. Korruption rammer de fattigste hårdest:
Læs mereMan kan læse mere om Uganda hos:
|